Er belysningen for dårlig på dit kontor?

Vi mennesker bliver meget påvirkede af vores omgivelser, og især belysning påvirker os i høj grad. Hvis lyset er for svagt eller kraftigt, kan vi få ondt i øjnene og hovedet, og graden af fejl og ulykker højnes også, når vi arbejder under dårlige lysforhold.

Arbejde og belysning

Det er meget vigtigt for vores effektivitet og generelle velfærd, at vi kan udføre vores arbejde i veloplyste lokaler og områder. Det kan være meget hårdt for øjnene at sidde og læse eller skrive på computeren i dårligt lys, og dårligt lys kan være direkte farligt på byggepladser og lignende. Arbejdshastigheden kan også blive kraftigt nedsat i dårligt lys, fordi man skal bruge mere energi og tid på at se, end man ellers ville skulle – energi og tid man ellers kunne have brugt på arbejdet.

I kontor- og forretningslokaler, sørger en ergonomisk god og nyttig loftbelysning for ikke trættende arbejdsforhold, og åbner dermed op for muligheden for øget produktivitet og effektivitet. – Lampegiganten

Især skrivebordslampen er vigtig

Der er mange måder at besværliggøre arbejde på. En af de mest overflødige er utilstrækkelig skrivebordslys. For at skaffe den mest optimale belysning på arbejdspladsen, skal du sørge for at finde en skrivebordslampe der er skræddersyet til netop din arbejdsplads og dine behov, dette hvad angår både belysning, lysstyrke og lysfarve. Med den rigtige skrivebordslampe kan man undgå hurtigt at blive træt samt hurtigt faldende motivation. – Lampegiganten

Der er altså ingen grund til at spare på lamperne og pærerne, når man står og skal indrette sit kontor. På denne måde risikerer man bare at sænke sin egen effektivitet, medarbejdernes motivation og virksomhedens indtjening.

Man skal dog huske at have in mente, at der gælder nogle specielle regler for arbejdslys. Kravene til skrivebordslamper til arbejde fastlægges efter “Produktstandard DIN 5035-8″: Kunstig belysning, del 8: Arbejdspladsbelysning, krav, anbefalinger og test”. Det er kun når en bordlampe overholder disse retningslinjer, at det er rigtigt arbejdslys. Derudover skal lamper, der bruges i computerarbejde have et blændfrit lys, så det ikke kommer i kombalage med lyset fra computeren. Det kan være, at disse regler afskrækker mange kontorer fra at optimere deres belysning på arbejdspladsen, men der er bestemt ingen grund til at spare her. Det bliver bare dyrere i den anden ende, når medarbejderne begynder at melde sig syge på grund af dårligt arbejdsmiljø og produktiviteten og indtjening falder støt.